Hvorfor journalist?

»Skiderikker«. Det er nok et af de udtryk, der oftest popper op i mit hoved, når jeg sidder i researchfasen. Det er sjældent den samme person eller institution, men der er altid nogen, der bryder normer og regler. Det er de skiderikker, der tænder journalisten og gejsten i mig. Og jeg elsker at finde dem. Det bunder typisk i uretfærdighed, ulighed, ulovligheder eller andre fejl, der ikke burde være der. Da konkurrenceudbuddet på Storstrømsbroen blev vundet af italienere, blev jeg hurtigt mistroisk og søgte straks om aktindsigt i de respektive entreprenørvirksomheders bud samt en redegørelse af de kriterier for byggeriet, Vejdirektoratet stillede. Af aktindsigten kunne jeg se, at buddet var mistænkeligt lavt i forhold til de øvrige. Da jeg fik nys om, at hvert ministerium havde angivet et ambitionsniveau for IGU-ordningen, gik jeg ligeledes ind i denne sag og kunne se, at ambitionerne var langt fra realiteten. Jeg er drevet af retfærdighed, og jeg vil finde, belyse og informere om fejludviklingerne i samfundet til gavn for borgerne. Derfor vil jeg være journalist.

Hvad vil jeg?

I min praktiktid vil jeg lære at skrive, så læseren bliver hængende til det sidste punktum. Jeg vil være skarpere til at skrive kort. Jeg vil lære at lave de kritiske, konfronterende interview, uden at jeg bliver manipuleret af budskaber, der stiller interviewpersonen i et bedre lys. Jeg vil være vedholdende, selv om pressefolk vil prøve at fortælle mig, at der ikke er noget at komme efter. Jeg vil lære at selektere indhold, så det står så skarpt og enkelt som muligt. Jeg vil ud og møde mennesker i prekære situationer og komme ind på livet af dem, som kun de færreste formår.

Hvem er jeg? 

Jeg er en eftertænksom livsnyder, der sætter pris på æstetik og kvalitet. Jeg væmmes ved steril, moderne arkitektur, Kähler-vaser og forbistret, overproduceret popmusik. En god morgen begynder altid med en kop sort kaffe og duften af frisk tryksværte fra dagens avis.

Mit livs forår tilbragte jeg i trygge, rare omgivelser i højskolebyen Rødding. Jeg er søn af en smed med hang til Beatles-musik og en energisk driftsleder. Selv om jeg ikke kommer fra et akademisk hjem, skulle det alligevel vise sig at kunne omsættes til en driftig rubriksmed med en svaghed for indierock og langhårede bøger – en kompensation for egen mangel på samme.

I dag er jeg 26 og i gang med kandidatuddannelsen i journalistik og politik/administration. Et fag, der har givet mig en solid faglig ballast inden for områder som forvaltning, administration, forfatningsret, offentlig økonomi og politiske processer.